Permalink
Find file Copy path
Fetching contributors…
Cannot retrieve contributors at this time
102 lines (56 sloc) 6.48 KB
layout title date
post
2018 i bøger
2018-12-30 7:23:54

Mit nytårsforsæt for 2018 var at læse flere fysiske bøger. Det er lykkedes rimeligt godt. Her er en kort oversigt over årets bøger. Min absolutte favorit er ubetinget Verden ønsker at se sig selv af Inger Christensen.

Iran

Min kone og jeg var i Iran henover påsken 2018. Som forberedelse læste jeg disse tre bøger:

  • Persepolis: The Story of a Childhood af Marjane Satrapi
  • Isfahan. A Millenium of Magnificent Architecture af Hans Munk Hansen
  • Iran - historie, samfund, religion af Kaj Pinholt Jespersen

Persopolis handler om en piges opvækst fra slutningen af 70'erne og ind i 80'erne. Det er en meget trist historie fortalt med en til tider ret så humoristisk vinkel. Ellers ville historien også være meget svær at bære.

På vores tur besøgte vi blandt andet Isfahan, byen er virkelig lige så smuk som billederne i Hans Munk Hansens bog.

Samfund, filosofi, debat m.v.

  • Seikatsu - Japansk hverdag af Asger Røjle Christensen

Vi har været i Japan et par gange i løbet af de sidste 4 år. Jeg er fortsat utroligt fasineret af japansk kultur og fik denne fine bog i julegave i 2017.

  • Lykke af Alain Badiou

I 2016 var Danmark nummer 1 på listen i FN's World Hapiness Report. Siden da er vi hvert år røget et plads ned. I følge Alain Badiou er lykke dog noget helt andet end det som FN beskriver i rapporten. FN definitionen handler mere om tilfredshed. Badiou siger blandt andet

at kunne gøre noget, som man ikke troede sig i stand til at gøre

men som jeg forstår det, skal dette ikke forstå i en snæver praktisk forstand. Det er en svær bog, men også en relevant bog. For vil vi ikke alle gerne være lykkelige?

  • Europa er ikke et sted af Jens Christian Grøndal.

Generelt meget fine betragtninger om det at være både dansker og europæer. Og så lige en kommentar til Brexit:

"Vi kendte ikke skyttegravenes helvede eller giftgassen, der tvang de belgiske bønder op i træerne i et patetisk forsøg på at undgå den visse død. Vi er uberørte af den europæiske smerte, og derfor har vi heller ikke nogen dybere forståelse for samarbejdets historiske perspektiv. Englænderne burde have den, og det er en gåde, at de ikke føler sig bundet til den fælles fortælling, trods fortidens krige og nutidens interessekonflikter. Måske er det også en gåde for dem selv?"

Citatet er fra side 49.

Fagbøger m.v.

  • Enlightenment Now: The Case for Reason, Science, Humanism, and Progress af Steven Pinker

Jeg kan ikke undgå at komme til at tænke på Hans Rosling, når jeg læser Pinkers seneste bog. Pinker læser hele den meget gunstige udvikling indenfor sundhed, fred, lykke, ulighed, demokrati, velstand m.v. ind i en naturlig forlængelse af Oplysningstiden, hvor vi for alvor satte naturvidenskaben i centrum for vores forståelse af verden. Hvis jeg forstår Pinker korrekt kan vi komme videre ud af nogle af vor tids kriser ved at genfinde "oplysningstiden" og bruge denne som katalysator for videre udvikling. Pinker er ovenud optimist uden at blive decideret jubel- optimist. Og netop det kan jeg godt lide ved bogen.

  • New Dark Age, Technology and the end of the future af James Bridle

Hvis Pinker er optimist så er Bridle mere end pessimist. Men et langt stykke hen af vejen følger jeg ham. Vores forventninger til ny teknologi har (indtil videre?) ikke kunne indfries til fulde. Og der er masser af faldgrupper - fx udfordringer med ytringsfriheden jvf Stjernfelts mod nævnt nedenfor. Måske ligger sandheden et sted imellem!

  • Dit opslag er blevet fjernet af Frederik Stjernfelt og Anne Mette Lauritzen.

Tankevækkende bog om ytringsfriheden i lyset at tech giganter og sociale platforme. Bliver 2019 året, hvor jeg sletter min Facebook profil?

  • Den store fortælling om matematikken af Mickael Launay

Nedenstående uddrag fra bogen indeholder en meget interessant og vigtig observation. Man kan sagtens interessere sig for matematik uden at være ekspert.

center

  • Big History af Christian David

Jeg købte denne bog efter at have læst en anbefaling fra Bill Gates. Men bogen fangede mig slet ikke, og jeg fik aldrig læst den færdig før jeg forærede den til en kollega.

Fiktion

  • Det Europæiske Forår af Kaspar Colling Nielsen

Jeg er stor fan af Colling Nielsens første roman Mount København, men jeg gik ret hurtigt død i Det Europæiske Forår og havde ikke lyst til at læse den færdigt. Stilen mindede for meget om de to forrige bøger, og jeg kunne ikke finde motivationen.

  • Mordet på kommandanten, bog 1 af Murakami

Meget langsom start og ikke en af Murakamis bedste bøger. Jeg har endnu ikke læst bog 2.

  • Kattegæsten af Hiraide Takashis

En fin lille japansk bog om tab og forandring. I bogen omtales svirrefluer som er hovedtemaet i ovennævtne bog, Fluefælden.

  • Fluefælden af Fredrik Sjöberg

I 2017 læste jeg Havbogen af Morten Strøksnes. Flere anmeldelser af Havbogen nævnte Fluefælden af Frederik Sjöberg. Og det er helt bestemt en bog i samme kategori. Altså en blanding af novelle, essay, poesi, dokumentar og biografi. Jeg kunne rigtig godt lige Fluefælden og finder typen af bog meget interessant. Måske du kender andre i samme genre, som du kan anbefale?

Digte mv.

  • Del af Labyrinten
  • Verden ønsker at se sig selv
  • Som var mit sing lidt græs der blev fortalt
  • Sommerfugledalen. Et requiem

alle af Inger Christensen

Fra Del af Labyrinten:

"Civilisationen, kulturen pålægger altså sine medlemmer en slags skat (som kan være alt fra vandkæmmet hår til religion), så det tilfældigt at være menneske må betales med det nødvendigt at ligne et menneske. Der er således indregnet i kulturen en forestilling om, at menneskene skal komme til at ligne mennesker mere end de gør, når de bare er mennesker – indregnet altså et mål, sammenfattet udtrykt som menneske-lighed. Det er det enkelte menneskes egen sag, hvordan det opretter denne lighed med et menneske, men da det ligger i begrebet lighed, at der skal kunne sammenlignes, må den enkelte være forberedt på at oprette sin lighed med et menneske, så den kan genkendes af andre."

"Verden ønsker at se sig selv" Dette er et fantastisk værk og giver et særligt indblik i Inger Christensen arbejdsprocesser.

Bogen "Som var mit sing lidt græs der blev fortalt." var en forløber til "Verden ønsker at se sig selv" og indeholder fine detaljer om end ikke så omfangsrig som "Verden ønsker at se sig selv."

Jeg fik også genlæst "Sommerfugledalen. Et requiem", som er kommet i en fin ny udgave her i 2018.