Skip to content

Commit

Permalink
Marc Bavant: +drv ekvivalento-~o, ordo-~o, modifoj cxe idento-~o
Browse files Browse the repository at this point in the history
  • Loading branch information
revo committed Oct 2, 2000
1 parent 9e08505 commit 2361c60
Showing 1 changed file with 122 additions and 76 deletions.
198 changes: 122 additions & 76 deletions revo/rilat.xml
Original file line number Diff line number Diff line change
Expand Up @@ -99,29 +99,26 @@ Nombro montranta kiomfoje ia kvanto estas pli granda ol alia: <ekz>la
</refgrp>
</snc>
<snc mrk="rilat.0o.MAT">
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(inter du aroj <em>E</em> kaj <em>F</em>) <ref
cel="ar.sub0o">Subaro</ref>
de la <ref tip="malprt" cel="produt.kartezia0o">kartezia
produto</ref> <em>ExF</em>.
</dif>
<ref tip="prt" cel="bild.0igo">bildigo.</ref>
<rim>
La matematika nocio <tld/>o servas por priskribi &ccirc;iutagajn
rilatojn
de la tipo : <ctl><em>a</em> estas frato de <em>b</em></ctl>,
<ctl><em>a</em> estas pli a&gcirc;a ol <em>b</em></ctl>...
Anstata&ubreve;
diri <ctl><em>(a, b)</em> apartenas al rilato <em>R</em></ctl>, oni
diras
<ctl><em>a</em> estas en <em>R</em>-rilato kun <em>b</em></ctl> kaj oni
skribas <em>a R b</em>.
</rim>
<trdgrp lng="fr">
<trd>correspondance</trd>,
<trd>relation</trd></trdgrp>
</snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(inter du aroj <em>E</em> kaj <em>F</em>) <ref cel="ar.sub0o">Subaro</ref>
de la <ref tip="malprt" cel="produt.kartezia0o">kartezia produto</ref>
<em>E</em>x<em>F</em>.
</dif>
<ref tip="prt" cel="bild.0igo">bildigo.</ref>
<rim>
La matematika nocio <tld/>o servas por priskribi &ccirc;iutagajn rilatojn
de la tipo : <ctl><em>a</em> estas frato de <em>b</em></ctl>,
<ctl><em>a</em> estas pli a&gcirc;a ol <em>b</em></ctl>... Anstata&ubreve;
diri <ctl><em>(a, b)</em> apartenas al rilato <em>R</em></ctl>, oni diras
<ctl><em>a</em> estas en <em>R</em>-rilato kun <em>b</em></ctl> kaj oni
skribas <em>a R b</em>.
</rim>
<trdgrp lng="fr">
<trd>correspondance</trd>,
<trd>relation</trd></trdgrp>
<trd lng="ru">&c_o;&c_t;&c_n;&c_o;&c_sh;&c_je;&c_n;&c_i;&c_je;</trd>
</snc>
</drv>
<drv mrk="rilat.0a">
<kap><tld/>a</kap>
Expand Down Expand Up @@ -150,6 +147,51 @@ tiel blinda <tld/>e sin mem<fnt>Z</fnt>
</dif>
</snc>
</drv>
<drv mrk="rilat.ekvivalento0o">
<kap>ekvivalento-<tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
<ref cel="rilat.interna0o">Interna <tld/>o</ref> samtempe
<ref cel="reflek1.0a.rilato">refleksiva</ref>,
<ref cel="simetr.0a.rilato">simetria</ref> kaj
<ref cel="transi1.0a.rilato">transitiva</ref>:
</dif>
<ekz>
en la aro de &ccirc;iuj homoj la <tld/>o <ctl><em>x</em> estas parenco
de <em>y</em></ctl> estas ekvivalento-<tld/>o.
</ekz>
<ref tip="vid" cel="ar.kvocienta0o">kvocienta aro.</ref>
<trd lng="fr">relation d'<ind>&eacute;quivalence</ind></trd>
</snc>
</drv>
<drv mrk="rilat.idento0o">
<kap>idento-<tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(en aro <em>E</em>) <ref cel="rilat.0o.MAT">Rilato</ref>, konsistanta
el &ccirc;iuj paroj (<em>a</em>,<em>a</em>) kun
<em>a</em>&#x2208;<em>E</em>:
</dif>
<ekz>
la idento-<tld/>on en <em>E</em> oni foje signas per
<em>id</em><sub>E</sub>.
</ekz>
</snc>
<trd lng="fr">identit&eacute;</trd>
</drv>
<drv mrk="rilat.interna0o">
<kap>interna <tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(ene de aro <em>E</em>) <ref cel="rilat.0o.MAT"><tld lit="R"/>o</ref>
inter <em>E</em> kaj <em>E</em>.
</dif>
</snc>
<trd lng="fr">relation binaire</trd>
</drv>
<drv mrk="rilat.inter0oj">
<kap>inter<tld/>oj</kap>
<snc>
Expand All @@ -159,65 +201,69 @@ tiel blinda <tld/>e sin mem<fnt>Z</fnt>
</dif>
</snc>
</drv>
<drv mrk="rilat.idento0o">
<kap>idento-<tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(en aro <em>E</em>) Aro de &ccirc;iuj paroj
(<em>a</em>,<em>a</em>) kun
<em>a</em>&#x2208;<em>E</em>:
</dif>
<ekz>
la idento-<tld/>on en <em>E</em> oni foje signas per
<em>id</em><sub>E</sub>.
</ekz>
</snc>
<trd lng="fr">identit&eacute;</trd>
</drv>
<drv mrk="rilat.interna0o">
<kap>interna <tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(ene de aro <em>E</em>) <ref cel="rilat.0o.MAT"><tld
lit="R"/>o</ref>
inter <em>E</em> kaj <em>E</em>.
</dif>
</snc>
<trd lng="fr">relation binaire</trd>
</drv>
<drv mrk="rilat.inversa0o">
<kap>inversa <tld/>o, inverso (de <tld/>o)</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(de <ref cel="rilat.0o.MAT">rilato</ref> <em>R</em> inter
<em>E</em>
kaj <em>F</em>) <tld lit="R"/>o inter <em>F</em> kaj
<em>E</em>, kies elementojn oni ricevas aliigante &ccirc;iun
elementon
de <em>R</em> al ties <ref cel="par.inversa0o">inverso</ref>.
</dif>
<ekz>
La inversan <tld/>on de <em>R</em> oni signas per
<kap>inversa <tld/>o, inverso (de <tld/>o)</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
(de <ref cel="rilat.0o.MAT">rilato</ref> <em>R</em> inter <em>E</em>
kaj <em>F</em>) <tld lit="R"/>o inter <em>F</em> kaj
<em>E</em>, kies elementojn oni ricevas aliigante &ccirc;iun elementon
de <em>R</em> al ties <ref cel="par.inversa0o">inverso</ref>.
</dif>
<ekz>
La inversan <tld/>on de <em>R</em> oni signas per
<em>R</em><sup>-1</sup>;
</ekz>
<ekz>
la inversa <tld/>o de <em>R</em><sup>-1</sup> egalas al <em>R</em>.
</ekz>
<rim>
Oni diras la&ubreve;pla&ccirc;e
<ctl><em>S</em> estas la inversa rilato de <em>R</em></ctl>,
a&ubreve;
<ctl><em>S</em> estas la inverso de rilato <em>R</em></ctl>.
</rim>
</snc>
<trd lng="fr">relation r&eacute;ciproque</trd>
</ekz>
<ekz>
la inversa <tld/>o de <em>R</em><sup>-1</sup> egalas al <em>R</em>.
</ekz>
<ref tip="prt" cel="bild.inversa0igo">inversa bildigo.</ref>
<rim>
Oni diras la&ubreve;pla&ccirc;e
<ctl><em>S</em> estas la inversa rilato de <em>R</em></ctl>, a&ubreve;
<ctl><em>S</em> estas la inverso de rilato <em>R</em></ctl>.
</rim>
</snc>
<trd lng="fr">relation r&eacute;ciproque</trd>
</drv>
<drv mrk="rilat.ordo0o">
<kap>ordo-<tld/>o, orda <tld/>o</kap>
<snc>
<uzo tip="fak">MAT</uzo>
<dif>
<ref cel="rilat.interna0o">Interna <tld/>o</ref> samtempe
<ref cel="reflek1.0a.rilato">refleksiva</ref>,
<ref cel="simetr.mal0a.rilato">malsimetria</ref> kaj
<ref cel="transi1.0a.rilato">transitiva</ref>:
<ekz>
en aro de subaroj de <em>E</em> la <tld/>o
<em>A</em> &#x2282; <em>B</em> estas ordo-<tld/>o.
</ekz>
</dif>
<refgrp tip="vid">
<ref cel="tut.0eca.rilato">tuteca ordo-rilato</ref>,
<ref cel="part.0a.rilato">parta ordo-rilato</ref>,
</refgrp>
<rim>
Kune kun ordo-<tld/>o <em>R</em> oni ofte konsideras &gcirc;ian
striktigon, nome la <tld/>on <ctl><em>x R y</em> kaj
<em>x</em> &#x2260; <em>y</em></ctl>. Ekz-e la striktigo de
ordo-<tld/>o
<ctl>ne pli malgranda ol</ctl> estas <ctl>pli granda ol</ctl>.
Tia <tld/>o ne estas ordo-<tld/>o la&ubreve; la &ccirc;i-supra difino,
sed oni ofte nomas &gcirc;in <ctl>strikta</ctl> a&ubreve;
<ctl>rigora ordo-<tld/>o</ctl>. &Gcirc;i estas malrefleksiva,
malsimetria kaj transitiva.
</rim>
<trd lng="fr">relation d'<ind>ordre</ind></trd>
</snc>
</drv>
</art>
<!--
$Log$
Revision 1.11 2000/09/29 16:13:50 revo
Marc Bavant: korektoj en inversa ~o, +ref al bildigo
Revision 1.10 2000/09/28 16:10:53 revo
Marc Bavant: +drv idento-~o
Revision 1.9 2000/09/27 16:14:36 revo
Expand Down

0 comments on commit 2361c60

Please sign in to comment.